EN FLIG AF EVIGHEDEN

350,00 kr.
udsolgt

Onsdag den 27. september 2023 inviterer jeg til et ganske særligt aften i diamanternes glimtende skær. Dette vil ske i samarbejde med vores nye leverandør YORO, som byder på smukke etiske diamanter, direkte fra den afrikanske natur. 

Få besked via e-mail når produktet er på lager igen.
Tilføj til indkøbskurv

Onsdag den 27. september 2023 inviterer jeg til et ganske særligt aften i diamanternes glimtende skær. Dette vil ske i samarbejde med vores nye leverandør YORO, som byder på smukke etiske diamanter, direkte fra den afrikanske natur. 

Onsdag den 27. september 2023 inviterer jeg til et ganske særligt aften i diamanternes glimtende skær. Dette vil ske i samarbejde med vores nye leverandør YORO, som byder på smukke etiske diamanter, direkte fra den afrikanske natur. 

En personlig favorit

Diamanten hører til en af mine personlige favoritter - Det er en smuk og klassisk ædelsten, som der nærmest altid er plads til i mine værker. Diamanter findes både som de klassiske klare samt pink, blå, sort, champagne, cognac og mange andre nuancer. Det er klart den ædelsten jeg har benyttet mest, gennem min 20 årige karriere som guldsmed.

I mange år har jeg ledt efter en diamantleverandør, der både etisk og kvalitetsmæssigt kan leve op til den standard jeg ønsker. Nu er det endelig lykkedes og jeg glæder mig meget til at præsentere jer for YORO’s diamanter. 

Fra mine til værksted

Diamanterne kommer direkte fra minen i Afrika, til sliberiet i Antwerpen og videre her til værkstedet. Det er første gang, jeg har muligheden for at tilbyde diamanter, som kan spores fra mine til værksted. YORO arbejder med en transparent værdikæde, hvor der lægges stor vægt på miljøbeskyttelse, arbejdsvilkår og sikkerheden omkring handel med deres diamanter. 

Fair vilkår

 YORO tilbyder de mest eksklusive diamanter, der er forsvarligt udvundet og underlagt lokal statskontrol samt Kimberly-processen, for at sikre en fair og åben handel. I flere afrikanske lande findes der et reguleret marked, der sikrer indbyggerne i lande med en rig undergrund, en andel af deres naturstoffer. Det er missionen med YORO at formidle dette marked videre til os i Danmark. 

Charles C. Yoro er danskafrikaner - født på Elfenbenskysten og opvokset i København. Hans familie ejer diamantminen i Afrika. Med fødderne solidt plantet i to, meget forskellige kulturer, opstod ideen om at forbinde de to verdensdele, gennem en enkel og fair handel med diamanter. Han stiftede YORO, med en mission om at tilbyde danskerne de bedste og smukkeste diamanter.

Aftenens program

Dørene åbner klokken 17.00 og arrangementet starter klokken 17.30. Charles vil fortælle om diamanternes oprindelse, kvalitet, minen, bæredygtighed og visionen med YORO - mens jeg supplerer som guldsmed omkring håndværk og design. Der vil blive rig mulighed for at se diamanterne helt tæt på og fornemme deres naturlige glans og forskellige nuancer. 

I løbet af aftenen vil der også være mulighed for at opleve værkstedet med de arbejdende guldsmede, hvor diamanterne bliver del af nye smykker.

Jeg har udvalgt en række smukke diamanter, som I vil være de første, til at opleve. Hvis en af diamanterne fanger din opmærksomhed, kan vi også tale om hvordan den kan indgå i dit nye personlige smykke.

Kom og nyd en inspirerende aften og få ny viden omkring disse smukke ædelstene. Jeg håber at vi ses til en aften fuld af fantastiske diamanter.

Mange hilsner
Adam Mads Heindorf

Gothersgade 105
1123 København K