Ombygningen – Drømmen der blev til virkelighed

Ombygningsprojektet har været nogle år undervejs. Det har længe været en drøm at få tingene til at smelte sammen til en helhed, så det visuelle udtryk og mine smykker blev ét, så det blev en samlet oplevelse for alle sanser at få et smykke fra Mads Heindorf Jewellery.

AO0I0288-2_1024x1024.jpg

Sommeren 2019 tog jeg fat på nogle af alle de kreative hoveder, som jeg omgiver mig med, for at høre deres idéer i forhold til stil og branding. Min gode ven, kunstner og indretningsarkitekt, Thomas Bickham, startede med at komme med et oplæg til atelierets udseende. I fællesskab fik vi zoomet ind på, hvad min stil skulle være i atelieret, så den dannede den perfekte ramme om mit smykkeunivers. Jeg synes, at det er blevet perfekt. Som i mine smykker er der både mystik, magi, eventyr, personlighed, symbolik, historier, natur og rå elementer, som blander sig med det fine, lyse og lette. Der har Thomas virkelig været god.

AO0I9067_1024x1024.jpg

Et brand skabes
Thomas og jeg har været venner i over 10 år og lavet mange forskellige projekter sammen, så selvfølgelig skulle det være ham, der skulle stå for projektet. Vi er meget på samme bølgelængde stilmæssigt, og han har også indrettet min lejlighed for nogle år siden. Jeg føler stadig den dag i dag, at jeg får et varmt kram, når jeg kommer hjem – og den følelse vil jeg gerne have i mit firma og give til mine kunder, når de kommer ind ad døren i atelieret.

AO0I8622_1024x1024.jpg

Jeg vidste godt, at Thomas havde tanker og drømme om, hvordan han synes mit atelier og mit brand skulle se ud. Så vi fik nogle rigtig gode snakke, om, hvad jeg kunne tænke mig, designmæssigt og funktionelt, og hvordan de to ting kunne balancere sammen, så det gav det æstetiske udtryk, som vi begge gik efter.

IMG_6385_1024x1024.jpg

Som Thomas udtrykker det, så har han tænkt på denne ombygning nærmest lige siden, at han trådte ind i værkstedet første gang. Han har ikke kunnet lade være, fordi Thomas tænker i helheder og på, hvordan tingene skal passe sammen, og atelierets interiør passede, efter hans mening, ikke sammen med kvaliteten af mine smykker. Så for Thomas var det vigtigt at skabe noget, som han syntes matchede mit DNA – og det var helt ned i visitkort og hjemmeside, så kunderne kunne begynde at se mit navn, og derved mine smykker, som et brand - der skulle skabes genkendelighed.

AO0I1111_1024x1024.jpg

En stjerne bliver til
Stjernen, i det nye atelier, er disken – det er den man samles om, når smykker skal fremvises og idéer diskuteres. I første omgang skulle den slet ikke have set ud, som den gør nu, men med så mange andre kreative processer opstod den en dag, hvor Thomas og jeg sad og talte sammen. Disken kan noget ganske særligt, fordi den på en måde ophæver tyngdekraften og samtidig lader den et træ vokse op af sig. Den er svejset ned i gulvet og gulvbrædderne har været revet op for at vi kunne sætte den fast. Det har været noget af et projekt at få den installeret. Thomas har selv været med til at skabe og bygge disken op fra bunden i samarbejde med Erbs studio – der er blevet målt op, skåret og svejset for at disken kunne få det helt korrekte udtryk, som kan ses i atelieret netop nu.

IMG_5566_1024x1024.jpg
IMG_5912_1024x1024.jpg

Montrerne og helheden
Som en del af processen skulle montrerne også nytænkes, og ideer havde vi mange af. En af ideerne var, at hele den ene væg i rummet skulle være en stor glasvæg, hvor smykkerne kunne være udstillet. En manglende godkendelse ændrede dog planen og derfor, midt i processen, lod vi kreativiteten blomstre. Ud af det kom der så de montrer, som I kan se i udstillinen i dag. Alt interiør er skabt specielt til rummet med en meget klar designmæssig retning, hvilket har været vigtigt for at skabe ro i det kraftfulde interiør, som har tydelige referencer til den nordiske rå natur med golde bjerge og vulkaner.

AO0I9334_1024x1024.jpg

Montrerne og disken i atelieret kan måske virke store og voldsomme, men som jeg beskrev tidligere, har hele intentionen været at skabe en omfavnende stemning – som at få et kram, når man kommer indenfor. Som Thomas siger, så fylder mine smykker, der er vægt i dem, og det synes han også skulle afspejle sig i lokalerne. Hele hans inspiration og omdrejningspunkt for, hvordan værkstedet skulle se ud, har været mig og smykkerne. Det er typisk Thomas at arbejde sådan. Han tuner sig ind på en energi og pludselig kommer der en idé op, som afspejler denne – for på den måde kommer det hele til at spille sammen og blive til en enhed.

AO0I1714_1024x1024.jpg

Et lille stykke Langeland
Jeg kommer fra Langeland, hvor man kan møde den rå danske natur. Der er både skov og strand, som i hele min opvækst har haft rigtig stor betydning for mig. Det er der, hvor jeg bliver inspireret, og derfor var det så vigtigt for mig, at naturen kom med indenfor. Træet i disken er hentet på Langeland, så der er et lille stykke ”hjem” med i indretningen. Naturen for mig er smuk i alle sine afskygninger, fordi den er rå, ægte og ærlig. Fordi vi mennesker kommer fra naturen, er det også et sted de fleste af os slapper af og se os selv i – og netop den følelse vil jeg gerne have, at mine kunder oplever.

IMG_6762_1024x1024.jpg

Naturen har været udgangspunktet for den nye indretning i alt fra materialer til design. For at skabe det bedst mulige indeklima har vi arbejdet med Havnens Hænder, som er en virksomhed, der udelukkende arbejder med bæredygtige og åndbare materialer. Væggene er filtset op med dansk ler og sand, og vi har ligeledes haft Jette Holm med inde over, som har designet dufte med rene æteriske olier, der fylder atelieret med opløftende og inspirerende energi. Vi har ganske enkelt skabt et atelier, der stimulerer alle sanser.

AO0I0236_1024x1024.jpg

Funktionalitet og nytænkning
Da vi er et værksted, har funktionalitet også været i højsædet samtidig med, at det har et flot visuelt udtryk. Thomas har udfordret os alle på værkstedet i nye måder at tænke på, fordi der er blevet rykket rundt, fjernet og sat nyt op. Jeg tror, at det er godt for alle mennesker, at ryste posen en gang imellem, bryde vores vaner og finde nye veje i vores hverdagsrutiner. Det tvinger os til at tage nye beslutninger, og dermed skabe nye resultater.

AO0I0229_1024x1024.jpg

Målet er nået
Thomas og jeg har opnået, hvad vi ville. Vi har skabt noget, som ikke er set før. Jeg har fået et atelier, som nu afspejler mig og mit univers. Som Thomas har sagt: ”Man kan nu fjerne navnet fra vinduet og stadig se, at det er Mads Heindorfs atelier”. Det var det, som jeg ville samtidig med, at det er blevet en sanseoplevelse at træde ind i atelieret, hvor man mødes af en dejlig følelse og energi, som man gerne skulle have lyst til at tage med sig hjem. Så vi er glade og tilfredse. Jeg kan virkelig mærke, hvordan jeg vil glæde mig til at træde ind i de smukke lokaler hver eneste dag, de næste mange år frem. Nu er drømmen blevet til virkelighed.

AO0I0567_1024x1024.jpg

Et stort tak til fotograf Casebirds - Visuals by Chamara for de smukke billeder.

Forrige
Forrige

Safirer i alle regnbuens farver