Da Oceanet blev til
Tilbage i august 2019 blev jeg kontaktet af Nina Hald, arrangør bag den kommende udstilling, Havets juveler, som ville høre, om jeg kunne tænke mig at lave en kreation med fokus på havet og særligt de materialer, som man kan hente derfra. Selvfølgelig ville jeg gerne være med, og ud af det kom der vores nye fingerring Oceanet.
Designprocessen
Jeg har valgt at sætte fokus på perlen i min kreation, særligt Tahiti-perlen, som er min yndlingsperle med sin mørke farve og glans. Tahiti-perlen kommer fra den sortlæbede perlemusling, Pinctada margaritifera, og jeg har selv sådan en muslingeskal liggende, som jeg blev inspireret af til ringens øverste form. Ud fra omkransen af skallen dannede der sig en smuk form. Da ringskinnen skulle udformes, tog jeg en tur til stranden hjemme på Langeland, hvor jeg blev inspireret af skummet og boblerne på havets overflade. På stranden lå en masse tang med blåmuslingeskaller viklet ind i. Havskummet og tangen har begge nogle bløde organiske former, som er hjemsted for de forskellige muslinger rundt om i verden, så de to elementer skulle selvfølgelig danne den anden del af værket.
Den sidste detalje blev, at der skulle sættes diamanter og naturlige spineller i ringens overflade, små vanddråber, som om ringen lige var taget op fra havets mørke dyb.
Ringen startede som en idé om en musling, men jo mere man kigger på ringen, desto mere ligner det også en koral, en søanemone, eller det jeg har valgt at kalde en havblomst. Floraen under vandet er mindst lige så betagende som den, der findes her på landjorden.
Havblomsten er en pryd på havets bund, der folder sig ud i takt til bølgernes rytme. Den åbner sig og viser sin inderste hemmelighed - en skønhed i dens midte. Det funkler på bladene og stænglen, når solens stråler brydes gennem havets overflade og rammer de mange sten
Deltagere i Havets Juveler
Alle 40 deltagere er Laugsmedlemmer ved Kjøbenhavns Guldsmedelaug.
Bodil Binner
Lone Løvschal
Rosgaard Collection
Rebekka Notkin
Marry & Me
Mads Heindorf Jewellery
Malene Helweg-Larsen
Milas Jewellery
Anja Eriksen
Hofjuvelerer P. Hertz
Karin Castens
Erik Aulkær Andersen
Karen Fly
bærbart
Josephine Bergsøe
Felix
Jens Alstrup Engemann
Jytte Kløve
Nanna Schou
Christine Bukkehave sammen med Rikke Lunnemann
Jørgen Meincke
J-Meincke Design
Linda Jakobsen
Guldsmed Sche
Louise Degn
Maria Wulff
Pind J. Design
Per Borup Design
Joakim Hjort
Birgitte Munch
Kære Ven
Charlotte Balle
Rosing Fine Jewelry
Dulong Fine Jewelry
Ninna York
Dauf & Pede
Antonsen Guld- og Sølvsmedie
Lene Vibe
Bolou, Ro Copenhagen
Lobelune