Hvordan forholder vi os til coronavirussen?
Dagens Danmark står i coronavirussens tegn, og vi har besluttet kun at holde åbent i forretningen efter aftale for at mindske smitterisikoen. Det vil med andre ord sige, at ønsker du at tale med guldsmeden eller komme ind og kigge på smykker, skal du ringe til os på +45 20 20 21 91 eller skrive os en mail på info@madsheindorf.dk, så vi kan få det planlagt således, at der kun er én kunde i forretningen af gangen.
Vi tager de forholdsregler, som regeringen har meldt ud. Et møde i forretningen kommer til at ske med god afstand til hinanden, og der er håndsprit, som bør benyttes inden noget prøves på. I forretningen vasker vi ofte hænder og spritter dem herefter af, vi nyser og hoster i ærmet, hvis dette skulle være tilfældet, og holder generelt god afstand til hinanden.
Af hensyn til alles sundhed ønsker vi, at du bliver hjemme, hvis du har været ude og rejse inden for de seneste par uger. Det er sådan opfordringen lyder fra regeringen, og det synes vi, at alle bør gå efter af hensyn til vores medmennesker. Vi tilbyder gerne et virtuelt møde med guldsmeden over enten Skype eller FaceTime, og ønsker du at lade dig inspirere til nye smykker, er vores hjemmeside ved at blive opdateret med en masse nye billeder.
Husk, at det også er muligt at købe smykker direkte på vores webshop. Vi pakker det i en fin æske og sender det til dig med posten. Står der udsolgt ved smykket betyder dette blot, at det ikke er på lager lige nu. Så er du velkommen til at kontakte os, så vi kan få lavet et nyt her på værkstedet.
Ligeledes, hvis du mangler en gave til en helt særlig person, kan du købe gavekort på vores webshop lige HER. Gavekortet bliver sendt til dig på mail. Du kan vælge, om du vil printe det ud og sende som brev, eller om du vil videresende det som mail til modtageren. Helt kontaktfrie handeler (og gaver) er kun et klik væk.
Hele denne corona situation er meget anderledes end, hvordan det plejer og være – sådan er det nok for alles vedkommende. Men det handler om at få det bedste ud af situationen. Vi holder humøret højt her på værkstedet og passer godt på hinanden. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke kommer så mange kunder ind i forretningen, og derfor har vi taget fat på mange af de opgaver, som vi ellers ikke når i ”hverdagen”. Så når alt det her er overstået, kan I glæde jer til alle de nye smykker, der er klar til at blive set og beundret i forretningen.
Pas godt på jer selv og hinanden.