Handmade jewellery
Almindelig slitage | Holdbarhed | Opbevaring | Bytte og returnere | Køb og garanti
Produktinformation
Tillykke med dit nye smykke. Inden du tager dit smykke i brug, anbefaler vi at du læser produktinformationen her igennem.
Almindelig slitage
Alle smykker, samt forskellige overfladestrukturer (mat, blank, hamret, o.lign.), vil ved almindeligt brug, vise tegn på slitage og derved ændre udseende.
Det samme er gældende for alle overfladebelægninger (forgyldning, rhodinering, oxidering o.lign.), der ligeledes med tiden vil forsvinde grundet slitage. Graden af denne slitages afhænger af, hvor meget smykket bliver brugt.
Sølvsmykker vil anløbe med tiden – også hvis de er blevet forgyldt eller sortrhodineret. Vi anbefaler at bruge Hagerty Silver Cleantil vedligeholdelse af Deres sølvsmykker.
OBS: Smykker fra Mads Heindorf kan bestå af organiske materialer, der IKKE tåler Hagerty Silver Clean. Disse materialer er; træ, lava, rav, perler, læder og opaler. Brug derfor en vatpind til at rense sølvet, der er i forbindelse med et af ovenstående materialer. Er du i tvivl om brugen af Hagerty Silver Clean, er du velkommen til at kontakte os.
Smykket skal bæres som konstruktionen lægger op til. Spinkle, hule og overfladebelagte produkter, tåler kun nænsomt og lejlighedsvis brug. Produkter med sarte materialer såsom emalje, læder, svarowskikrystaller magneter o.lign., skal ligeledes bruges skånsomt. Kraftigere og mere massive smykker, tåler bedre daglig brug.
Almindelig slitage er ikke en reklamationsberettiget fejl eller mangel ved produktet.
Holdbarhed
For at få længst mulig glæde af dit smykke, anbefaler vi:
At du tager dit smykke af inden du sover, bader, dyrker sport, er ved stranden, laver havearbejde eller ved andre lignende aktiviteter.
At dit smykke ikke udsættes for diverse kemiske produkter som hårlak, parfume, bodylotion, solcreme m.v., da dette kan påvirke smykket, ved farveændring, afsmitning på huden o.lign. Disse eventuelle ændringer er ganske harmløse og vil i de fleste tilfælde kunne fjernes ved vask med mild sæbe.
At du med jævne mellemrum får efterset og serviceret dit smykke. Limninger, knuder dupninger o.lign. vil med tiden blive opløst, og er kun reklamationsberettiget de første 6 måneder, hvis smykket ikke har været udsat for nogle af de ovenstående påvirkninger.
Skader opstået ved almindelige uheld som tab, stød, slag, f.eks. man har hængt fast i noget o.lign. er ikke reklamationsberettiget.
De ovenstående punkter er ikke reklamationsberettigede fejl eller mangler ved produktet.
Opbevaring af smykker
Vi anbefaler at du opbevarer dit smykke i tilhørende læderpose eller æske. Kæder bør være lukkede og ligge fladt for at undgå sammenfiltring og knuder.
Bytte- og returservice
Vi bytter gerne indenfor 14 dage fra den angivne dato på byttemærket eller kvitteringen, og fremdaterer også gerne byttermærket til den dato, hvor gaven skal gives, dog inden for 3 måneder. Vi udbetaler ikke pengene og kvitteringen skal altid medbringes.
Varer byttes kun eller tages retur, såfremt varen er ubrugt, og både varen og emballagen er i ubeskadiget stand. Varer der er specialfremstillede, tilpassede eller graverede, kan ikke byttes eller tages retur.
Bestillingsvarer, tidligere ombyttede varer, samt varer solgt til reduceret pris, kan ej heller byttes eller tages retur.
Bestillingsvarer tages ikke retur.
Varer købt på tilgodebeviser eller i bytte med gammelt guld eller sølv tages ikke retur.
Køb og garanti
Bemærk:
Bestillinger er bindende.
Depositum refunderes ikke ved afbestilling.
Reparationer og ændringer af kundens egne materialer, sker på kundens eget ansvar.
Der er ingen garanti på indfatninger af kundens egne sten.
Vi opkøber gammelt guld og sølv, men vær opmærksom på, at der ikke er fortrydelsesret ved salg.
Ved eventuel reklamation skal kvitteringen altid medbringes.
Skal smykket videregives som gave, anbefaler vi, at køber videregiver denne information til modtageren af gaven.
Rigtig god fornøjelse med dit nye smykke.
Guldsmed
Mads Heindorf