Andre materialer

 MATERIALER

Kvalitet er vores varemærke. Derfor sætter vi en ære i at bruge de bedste materialer i samtlige smykker. Samtidig vil vi gerne bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden, hvor fair handel indgår som noget naturligt.

Særligt har vi fokus på at genbruge materialer.
Brug arvestykkerne fra skuffen til at få lavet nye, tidssvarende smykker med gamle minder. Besøg os og vær selv med til at kreere nyt design ud af ældre guld, sølv og ædelstene.

For at bidrage til en mere bæredygtig verden arbejder vi hos Mads Heindorf primært med naturlige ædelstene og perler. En naturlig ædelsten, perle eller et stykke rav er ikke blevet berørt af mennesker andet end, at de er blevet fundet, skyllet og slebet i en passende form. Ingen af ædelstenene er blevet varmet op eller kølet ned for at opnå den ”rigtige” farve. Ingen perler er efterfølgende blevet farvet og givet et nyt skær.

Naturens utrolige kræfter projekteres i hver perle, ædelsten eller stykke rav, som sidder i et smykke fra Mads Heindorf Jewllery. 


Vi holder løbende foredrag på værkstedet, med forskellige temaer og forskellige foredragsholdere. Det kan for eksempel være om guld, diamanter, rubiner, safirer, perler eller hvad der nu er aktuelt for tiden. Det kan både være guldsmeden selv, eller en af vores leverandører som fortæller om deres rejser, arbejde og meget mere.

Tilmeld dig vores mailingliste hvis du kunne være interesseret i at deltage i et af foredragene.


 
 

Koral

Korallen er en af havets juveler. Den findes i det dybe vand omkring flere varme lande. Navaho-indianerne har traditionelt brugt dem som symbol på havet - som de var så langt fra - mens koraller i andre kulturer står for trofasthed. Ved siden af smykkesten og ædelmetaller fremstår korallerne bløde og organiske. I både rosa, rød, hvid og sort er korallerne en smuk hilsen fra Kong Neptuns rige.

Rav

Det elegante, gyldne naturmateriale betegnes af nogle som træernes tårer. Efter 30-100 millioner år i havet bliver flydende harpiks til fast rav, som slipper havets bund og skyller op på stranden. Herhjemme er rav mest kendt som det nordiske guld, der er blevet båret som værdifuldt smykke fra før vikingetiden. Den forunderlige natur kan lave tårer om til glæde.

Opal

Der er noget smukt i alle klodens folk, og der er noget himmelsk i alle opaler. Lige så mangfoldige som mennesker og lige så unikke i deres endeløse nuancer. Der findes opaler på alle kontinenter - tilmed også på Mars! Guderne har spredt skønheden over hele universet.

Lava

De mægtige kræfter i jordens indre smelter sten til en flydende masse og sender den med eksplosiv kraft ud gennem vulkaner. Med en temperatur på omkring 1000 grader løber lava-massen ud i landskabet og danner smukke, organiske formationer. Som smykke giver den rustikke overflade et råt look med en dramatisk historie - og en lille hilsen fra vor varme jord.

 

GOD SAMVITTIGHED

Hos Mads Heindorf Jewellery går vi meget op i materialer, brugen deraf, hvor det kommer fra og hvordan er det blevet til. Smykkeindustrien er ikke den mest bæredygtige og miljøvenlige, der findes – det kan lige så godt slås fast fra starten. Men hos os gør vi vores bedste for at minimere den indvirkning, som industrien har på miljøet. Det gør vi ved at sikre, at materialerne så vidt muligt er bæredygtige og Fairtrade, uden at gå på kompromis med kvaliteten,så det færdige smykke kan bæres med god samvittighed. 

Inden for handel med materialer er meget bygget på tillid, derfor har vi kun leverandører, som vi har tillid til. Vores leverandører har et tæt samarbejde med folkene, som arbejder i minerne eller ude på perlefarmene De rejser derud, er med i processen, og de ved, hvordan arbejdet udføres. De kvalitetssikrer og er med til at få livet for arbejderne til at være sundt og ordentligt, og det vil vi som forretning gerne være med til at støtte op om. Vi får materialer af højeste kvalitet - med god samvittighed.

 
 

GULDET FRA MIDDELALDEREN
DET RØDE KORAL

Korallen er en af havets juveler. Den findes i det dybe vand omkring flere varme lande. Navaho-indianerne har traditionelt brugt dem som symbol på havet - som de var så langt fra - mens koraller i andre kulturer står for trofasthed. Ved siden af smykkesten og ædelmetaller fremstår korallerne bløde og organiske. I både rosa, rød, hvid og sort er korallerne en smuk hilsen fra Kong Neptuns rige.



Hvad er en koral?

Koraller er små polypdyr, som lever på klippestykker under vandet, hvor de har sat sig fast. Måden, som de formerer sig på, sker ved knopskydning, og med tiden vil der opstå en hel koloni. Polypdyrene udskiller et kalkholdigt sekret, der danner et granformet, udvendigt skelet, som bliver hjemsted for kolonien. Det er dette grenformede skelet, som kaldes ’koral’. Farven kan variere fra helt mælkehvid, til en lys rød, nærmest laksefarvet, til en orangerødlig tone eller en meget dybrød/bordeux farve. 


En korals værdi vurderes ud fra fire kriterier: farve, kvalitet, størrelse og form. 

-       Farven, betegner gløden, dybden og ensartetheden.

-       Kvaliteten, betegner  korallens kompakthed, renhed, ensartethed og struktur.

-       Størrelsen, betegner størrelsen af korrallen, samt vægten. En Middelhavskoral kan blive op til 30 cm og have en diameter på 1,5-3 cm.

-       Formen, betegner både den naturlige og den kultiverede korals form. 

Den røde Middelhavskoral kaldes også for corallium rubrum. Mange tror, at det er ulovligt at bruge koral, men lige netop den røde Middelhavskoral er det, ifølge Washingtonkonventionen, fuldt lovlig at importere og handle med den, idet det ikke er en truet dyreart. Dette bekræftes af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Dog er der blevet opstillet en række regulativer, af de forskellige landes regionale myndigheder, for at forhindre overfiskning af denne koraltype.

Vi køber vores koraller fra Ingelise Holmelund, som har Lise Lund Koral. Hun importerer rød koral fra Middelhavet, hvor hun har et tæt samarbejde med en konsulent, der har mangeårig erfaring og ekspertise med fiskning, forarbejdning og handel med koraller. På den måde sikrer vi os, at alle krav bliver overholdt, og at vi får det bedste produkt.

Korallens historie

I tusinde af år har man, højst sandsynligt, anvendt den røde Middelhavskoral som amulet. Den skulle efter sigende have særlige kræfter og magiske evner, hvorfor man stadig ser ældre kvinder i Sicilien bære knust koral i en lille pose rundt om halsen. Ifølge græsk mytologi associeres den røde koral med blodet fra Medusas afhuggede hoved, og på flere Madonnabilleder vil man kunne se hende bære smykker med koral. 

Koraller i smykker

Koraller er meget overfølsomme smykkesten. De tåler ikke for meget varmt vand og alle former for kemikalier, især syre. Ligeledes er de meget porøse og ikke særlig modstandsdygtige. Ønsker man at få lavet et smykke koral, anbefaler vi enten at få lavet en halskæde, broche eller et sæt øreringe, da de ikke udsættes for stød på samme måde som en fingerring eller et armbånd. 



Både vores perle- og ædelstensleverandør holder indimellem foredrag hos os, hvor de fortæller om deres rejser, arbejde og meget mere. Tilmeld dig vores mailingliste, hvis du kunne være interesseret i at deltage i et af arrangementerne. 

 
 

RAV

Det elegante, gyldne naturmateriale betegnes af nogle som træernes tårer. Efter 30-100 millioner år i havet bliver flydende harpiks til fast rav, som slipper havets bund og skyller op på stranden. Herhjemme er rav mest kendt som det nordiske guld, der er blevet båret som værdifuldt smykke fra før vikingetiden. Den forunderlige natur kan lave tårer om til glæde.

Særligt på de danske strande kan man af og til være heldig at finde en rav-skat blandt sten og tang. Rav er forstenet harpiks, som har ligget i havet, ofte i flere millioner år, og er man rigtig heldig, vil man kunne finde små fossiler eller insekter, der er indkapslet i ravet. Disse indkapslinger eller indeslutninger kan, med det rigtige udstyr, give et næsten levende billede af, hvordan verden og naturen så ud for flere millioner år siden. 

I Danmark har vi anvendt rav siden oldtiden både som betalingsmiddel og som smykker. I dag er ravsmykker stadig populært, især blandt turister, som kommer til Danmark og gerne vil have et smykke med hjem. 

Der findes forskellige farver rav og overflader. Den mest eftertragtede farve er transparent gyldengul eller -brun, men der findes også rav i meget mørk brun, hvid, rød og sågar i blå. Den blålige farve ses, når ravet holdes op mod det naturligt sollys eller under en UV-lampe. 

Når man finder ravet på stranden, har det oftest en ru overflade og vil fremstå en smule uklart eller mælket, hvilket skyldes små luftbobler, der er ”fanget” i ravet. Man kan fjerne den ru overflade ved at slibe og polere ravet, så det får en lækker glat overflade, men det vil stadig være uklart i farven. Den store kommercielle efterspørgsel har medført, at man renser uklart rav ved at koge det i raps- eller andre planteolier. Dog skal man passe på med at opvarme rav for meget, da det kan frembringe en meget anderledes overflade, som næsten ligner fiskeskæl. Det kan se ganske pænt ud, men da rav, som mange andre ”ædelstene”, er et naturligt produkt, undgår man helst, at det skal igennem for meget behandling, da den naturlige æstetik dermed forsvinder. 

 
 

LAVA

De mægtige kræfter i jordens indre smelter sten til en flydende masse og sender den med eksplosiv kraft ud gennem vulkaner. Med en temperatur på omkring 1000 grader løber lava-massen ud i landskabet og danner smukke, organiske formationer. Som smykke giver den rustikke overflade et råt look med en dramatisk historie - og en lille hilsen fra vor varme jord.

 
 

OPAL

Der er noget smukt i alle klodens folk, og der er noget himmelsk i alle opaler. Lige så mangfoldige som mennesker og lige så unikke i deres endeløse nuancer. Der findes opaler på alle kontinenter - tilmed også på Mars! Guderne har spredt skønheden over hele universet.