Guldsmeden er med i programmet ’Hvem bor her?’

Jeg er med i TV 2 programmet ’Hvem bor her?’, med livstilsekspert Christian Grau som vært. Jeg går under aliasset guldsmeden Jonas og sammen med fire andre kreative danskere, åbner vi vores hjem for hinanden for at gætte, hvem der bor hvor.

Hvorfor egentlig aliasset, guldsmeden Jonas?
Hvis man googler ”Mads guldsmed”, er jeg den første, der dukker op. Guldsmeden Jonas skulle derfor dække over min sande identitet, så de andre deltagere ikke havde mulighed for at finde mig.

Skaermbillede_2019-03-02_kl._13.34.23_large.png
Skaermbillede_2019-03-02_kl._11.25.32_large.png

Jeg bor i en to-værelses lejlighed, hvor jeg har inviteret naturen med indenfor. Så snart man træder ind i boligen, mærker man en varm og jordnær følelse, som de naturlige elementer skaber med deres unikke former. Mit mål har været at skabe en oplevelse med sans for detaljen, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Lejligheden har en stor lækker altan med udsigt over vandet og Københavns tårne. Lejligheden har været en oase for mig de sidste 3 år.

Skaermbillede_2019-03-02_kl._11.40.47_large.png

Da jeg flytter sammen med min forlovede, er det på tide, at nye ejere får fornøjelse af den. Så hvis du kan lide, hvad du ser i TV 2-programmet, så kan lejligheden faktisk blive din. Jeg har nemlig sat min naturlejlighed til salg, og man kan se meget mere på Nyboligs hjemmeside ved at følge linket: https://www.nybolig.dk/ejerlejlighed/1432/margretheholmsvej/270123/31tt0840

hjem1_large.jpg

Du kan se programmet hjemme i stuen og gætte med om, hvor de fem danskere bor tirsdag den 5. marts klokken 20.50 på TV2. 

Hvis ikke du har mulighed for at se, eller du blot ønsker at gense, programmet, kan det findes på TV 2 Play eller via linket: https://play.tv2.dk/programmer/livsstil/serier/hvem-bor-her/koebenhavn-frederiksberg-182142/

Forrige
Forrige

Mirakelmageren Ole Kåre Føli